Resource title

The Constitution of Meaning - A Meaningful Constitution? - Legitimacy, identity and public opinion in the debate on the future of Europe

Resource image

image for OpenScout resource :: The Constitution of Meaning - A Meaningful Constitution? - Legitimacy, identity and public opinion in the debate on the future of Europe

Resource description

Manglen på en fælles europæisk offentlighed er et af de karakteristika, der oftest nævnes sombegrænsende omstændighed for den europæiske integration. Uden et fælles offentligt rum,hvor synspunkter kan udveksles og en offentlig mening samt en bredere fornemmelse af fællesskab af kollektiv europæisk identitet kan opstå, kan den Europæiske Union (EU) ikke styrke sin demokratiske legitimitet, og unionen må derfor fortsætte med at legitimere sig gennem de nationale demokratier, lyder argumentet. I de senere år har den europæiske udvikling imidlertid i stigendegrad bevæget sig fra mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde, og i den anledning er en rækkeinitiativer, der dels søger at sikre det formelle, legale grundlag for et sådant overstatsligtsamarbejde, dels søger at involvere medlemslandenes befolkninger mere aktivt og direkte, blevetiværksat. Disse initiativer kan samles under betegnelsen debatten om Europas fremtid, der i denneafhandling står for totaliteten af nationale og overnationale meningsdannelsesprocesser rettet modreformeringen af EU's eksisterende traktatmæssige grundlag. Den igangværende reformproces kansiges for alvor at have taget form og retning i løbet af 2000 og at have nået et foreløbigt klimaksmed stats- og regeringsledernes vedtagelse af en europæisk forfatningstraktat i juni 2004. Processenvil finde sin endelige afslutning, når traktaten enten er blevet ratificeret i alle medlemslandene, hvadenten denne godkendelse sker glat eller traktaten forkastes i et eller flere lande og må igennemyderligere bearbejdning, eller den er blevet forkastet, fordi det har vist sig umuligt at opnå allemedlemslandenes tilslutning til den.Denne afhandling fokuserer på debatten om Europas fremtids tidligste stadier fradebatten blev lanceret og officielt anerkendt som en ny reformrunde i 2000 til den i december 2001blev institutionaliseret med beslutningen om at nedsætte det såkaldte europæiske konvent.Afhandlingen analyserer udvalgte tekster, der dels dækker den udvalgte periode, dels repræsentererforskellige nationale og overnationale dimensioner af debatten. Det overnationale aspekt udtrykkesprimært i to erklæringer udstedt af det europæiske råd, det vil sige alle EU's medlemslandes statsogregeringschefer i enhed; en tale holdt af præsidenten for den europæiske kommission, RomanoProdi, udgør en yderligere overnational dimension. Fem nationale kontekster - Danmark, England,Frankrig, Spanien og Tyskland - inddrages, og disse kontekster studeres dels gennem taler afholdtaf ledende politikere, dels gennem den nationale pressedækning af de i alt seks taler og de toerklæringer. Undersøgelsen foregår således at taler og erklæringer opfattes som initiativer på pressedækningen responderer, og det overordnede formål er at udfinde blivende nationale særprægog fremkommende europæiske ligheder.Projektets grundlæggende perspektiv er retorisk: meningsdannelse af en hver slags det være sig politisk mening som den, der studeres, og akademisk mening som den, der søges produceret opfattes som en retorisk proces. Det vil sige at meningsdannelse er en kommunikativhandling, der både muliggøres og begrænses af den kontekst hvori den indgår. Mening opstår i etgensidigt konstituerende samspil mellem den overordnede helhed og den konkrete artikulation,mellem de forventninger kommunikationen er underlagt og den kreativitet kommunikatøren læggerfor dagen. Meningsdannelsen i det udvalgte tekstlige materiale erklæringer, taler, avisartikler -analyseres ud fra denne grundlæggende opfattelse, og der benyttes konkrete retoriskeanalyseredskaber. Afhandlingen har dog også et vigtigt tværfagligt element: samfundsvidenskabelige teoridannelser om legitimitet, identitet og offentlig mening informererbåde forståelsen af den europæiske integrationsproces som sådan og analysen af den aktuelleeuropæiske debat. Spørgsmålet er dels hvordan legitimitet, identitet og offentlig mening benyttes idebatten, altså hvordan allerede fastsatte betydninger af begreberne inddrages i den tekstuellemeningsdannelse, dels hvordan legitimering, identifikation og offentlig meningsdannelse skabes idebatten. Endelig vurderes det hvilke(n) teoretisk forståelse af de tre begreber og deres indbyrdesrelationer i den europæiske kontekst, der bedst reflekterer og forklarer den sociale virkeligheddebatten konstituerer.De analytiske hovedpointer er, at debatten om Europas fremtid er kendetegnet ved ensamlende tidslig kraft og en spredende rumlig dimension. Debatten er karakteriseret ved en rekursivfremdrift, således at meningsdannelsen gennem periodevis gentagelse af visse temaer og retoriskestrategier bevæger sig i retning af den endelige vedtagelse af den nye grundtraktat. Disse gentagnetemaer og deres formulering er fælles for både de overnationale ytringer og for tekster, der udgår frade fem nationale kontekster, og jeg betegner dem konstitutive dikotomier. En konstitutiv dikotomier et modsætningsforhold, i den europæiske debats tilfælde kan dette som oftest føres tilbage til enkontrast mellem nationalt tilhørsforhold og europæisk integration, hvis spænding søger overført tilog udløst i skabelsen af det reformerede EU.Udover disse fælles temaer, der både inkluderer begrundelser for nødvendigheden afreform og debat, fastsættelse af hvad og hvordan der skal reformeres og debatteres, og egentligeforslag til reform, er der unikke forhold ved hver ytrings konkrete udsigelsessituation, og der erspecifikke karakteristika ved hver af de nationale kontekster både hvad angår det der debatteres og måden der debatteres på. Således er man i den engelske og den danske kontekst konstant optagetaf at italesætte EU og debatten om Europas fremtid som et konkret rum med et bestemt indhold,mens man i Frankrig og Spanien ser det europæiske projekt og reformprocessen som en abstrakttidslig proces med et bestemt indhold. I Tyskland er man primært optaget af unionens institutionelleform og ligeledes af debattens formelle rammer, og man indskriver disse i konkrete geografiske ogfysiske rum. Rent overnationale artikulationer er typisk både abstrakte i deres opfattelse af EU somen tidslig proces og i deres fokus på unionens og debattens form.Den endelige vurdering af den europæiske meningsdannelse, der konstitueres i og meddebatten om Europas fremtid, peger på at EU er en konstant tilblivende størrelse. Den Europæiskeoffentlige debat i alle dens forskellige fremtoninger er en genuint konstituerende proces, men den erikke karakteriseret ved et konstitutionelt øjeblik, hvor det europæiske folk kan siges at være gåetsammen om at etablere det europæiske politiske system en gang for alle. EU finder sin legitimitetog den europæiske kollektive identitet fremkommer i den kontinuerlige og vidt forgrenedeoffentlige meningsdannelsesproces. Debattens målsætning, der i øvrigt også er EUs nye motto, erenighed i forskellighed, en konstitutiv dikotomi, der kun bevarer sin skabende kraft gennemkonstant artikulation.Afhandlingen bidrager til den empiriske forståelse af en fremkommende europæiskoffentlighed, der realiseres i løse koblinger mellem situationelt bundne artikulationer. Afhandlingenviser at genuin europæisk meningsdannelse endnu kun er en svag afskygning af de meninger, derartikuleres på nationalt niveau. Jeg konkluderer at en mere ensartet europæisk meningsdannelseikke er en nødvendig forudsætning for borgernes fremtidige identifikation med og legitimering afEU, men at de forskellige kommunikative rum må bindes sammen i et tættere netværk, hvor manindenfor hver kontekst er opmærksom på de omgivende meningsdannelsesprocesser, og der i højeregrad sker en udveksling af informationer og holdninger mellem de forskellige kontekster.Teoretisk bidrager afhandlingen til dannelsen af en tværfaglig platform fra hvilkenmeningsdannelse som sådan kan undersøges og forklares. Projektet viser at det retoriske perspektivpå meningsdannelse og samfundsvidenskabelige begrebsdannelser med fordel kan kombineres; i detkonkrete tilfælde danner den retorisk-samfundsvidenskabelige syntese grundlag for udforskningenaf europæiske meningsdannelsesprocesser. Mere overordnet argumenteres der i og medafhandlingen for en konstitutionel tilgang til den sociale virkelighed; det er i sammenhængenmellem del og helhed, artikulation og kontekst, det værende og det kommende, at mening bliver til.

Resource author

Sine Nørholm Just

Resource publisher

Resource publish date

Resource language

eng

Resource content type

application/pdf

Resource resource URL

http://hdl.handle.net/10398/6844

Resource license

Check the according license before adaptation. When adapting give credits to the original author.